lørdag den 9. april 2016

AFRIKA KALDER, TUREN GÅR MOD SYD-SYD-SYD.


Selvom jeg har opholdt mig/arbejdet i Afrika i måneder og år, er det kun en brøkdel af Afrikas ca 40 lande jeg kender noget til. Så da Søren midt i 2015 spurgte om jeg ville med til Sydafrika slog min helt specielle form for Afasi (sprogforstyrrelse) til igen. Da ordet nej ikke findes i min afasiordbog blev svaret: JA.
Da jeg i 80'erne arbejdede i Zambia, var situationen i Sydafrika så betændt og højspændt, at den eneste fremtid jeg så for landet, var et totalt blodbad hvor de to mest betydende befolkningsgrupper ville udrydde hinanden. Så jeg havde gjort op at jeg aldrig skulle til Sydafrika, men så kom fantasterne DeKlerk og Mandela på banen og situationen blev radikalt vendt på hovedet..
Det er langt fra et vestligt fredeligt demokrati, så ingen rygsækrejse til mig. Men en rejse arrangeret for handicappede, hvor kørestolen er en naturlig del af den daglige påklædning er et godt udgangspunkt

- So off we go, Bue, Lene, Søren og Jørgen, på turen støder Randi, hendes kæreste og deres hjælpere til, det var en oplysning vi tilfældigt hørte. Så det bliver da en god og spændende udvidelse af selskabet Søren og jeg kender Randi i forvejen.

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. God rejse far til dig og dine rejsekumpaner! Knus :-)

    SvarSlet